top of page
Solnedgang.jpeg

ÅBENT FOREDRAG

​

Når livet fortsætter, men ikke føles levende

Et personligt foredrag om sorg, skyld, ensomhed og vejen tilbage til mening og livsglæde efter selvmord og dødsfald 'før tid' i familien

​

Lokationer, datoer, tider og tilmelding:
 

Dialogkveld på Sølvberget i Stavanger
Kirkelig Dialogsenter arrangerer sammen med STL (samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn) denne Dialogkveld.

Torsdag den 1. april 2027 kl. 18.00 - 20.00. Entré er inkl. pause med pizza.
Selve foredraget er ca. 45 min.
Pause med pizza.
Resten av tiden til enten spørsmål fra salen eller evnt videre foredrag eller samtale. 

 

Cafe Liv & Død, Gilleleje Gamle Posthus, Stationsvej 6, 3250 Gilleleje:
Efterår 2027 (dato kommer) gentager vi foredraget fra den 26. oktober 2026.
Kl. 19.00-21.00. Entré 100 kr. inkl. kaffe/te og kage.
Du tilmelder dig til den tid ved at overføre de 100 kr. til MobilePay 3020 8029 (arrangør Teit Sort Uldum).

​

OM FOREDRAGET

Mange efterladte efter selvmord bærer på en sorg, der kan være svær at tale om. Ikke kun fordi de har mistet.

​

Men fordi tabet følges af skyld, skam, ubesvarede spørgsmål og ensomhed med sorgen.

​

Foredraget er for efterladte efter selvmord i de helt nære relationer samt for alle, der har oplevet skelsættende og livsændrende tab.

​

Jeg har selv mistet flere nære familiemedlemmer til selvmord over en periode på fem år. Jeg har mistet en kæreste til kræft i ungdommer. Derfor taler jeg ikke kun om sorgen udefra. Jeg taler fra et sted, hvor jeg selv har stået.

​

I foredraget deler jeg min personlige vej fra chok, overvældelse, tab og ensom sorg til et liv med mening og glæde.

​

Det er ikke et foredrag om at komme “over” tabet.

​

Det er et foredrag om at finde en vej videre med tabet. Om at sætte ord på det svære. Om at få mod til at mærke tabet. Om at føle sig mindre alene og om langsomt at komme videre i livet.

​

​Jeg fortæller autentisk, nænsomt og med egen erfaring.

Vær velkommen uanset arten af dit tab.

Naja Vita Nielsen

Hvad andre siger:​​​​

Jeg er meget imponeret over din professionalisme og ro”. Ditte Dahl
"There are many helpers.....but few have walked the walk. Naja has!" Keith Robotham
​​​​”Jeg er vild med at være i det rum Naja sætter." Eja Grahn
”Tusind tak for dig! Du gør en forskel!” Sara Liv Warming
”Naja Vita Nielsen kan noget helt unikt. Min dybeste respekt og taknemlighed." Helle Helving
”Anbefaler af hele mit hjerte Najas dybe, grundige og kærlige arbejde”.  Mette Frahm
”Jeg har så dyb respekt for din præcise intuition og for din inderlighed og dedikation”. Merete Danskov
”Det, der er så særligt med dig, er det rum af frihed, du kan skabe. Du er ikke en bestemt retning eller tro". Mehar Kempel


​KONTAKT
Naja Vita Nielsen
Tlf. +45 40 54 33 83
info@naja.nu
www.naja.nu

​

___________________________________________________________

MERE OM
FOREDRAGET FOR EFTERLADTE EFTER SELVMORD
  

 

En personlig historie fra en, der selv har mistet
Et foredrag fra en, der ikke kun forstår sorgen, men som har gennemlevet den.

Jeg er selv gået den vej, fra det helt ubærlige til et liv med livsglæde, retning og håb. Dette foredrag fortæller ikke om, at tabet en dag holder op med at være det tab, det er.

Men det fortæller om at møde smerten i tabet, og det kan føre til en forsoning med det skete. Måske kan det endda resultere i taknemmelighed til den udvikling, man selv er nødt til at gå igennem efter tabet. Og en taknemmelighed over at have haft dit menneske i dit liv. Det kan endda føre til en fri og kærlig forbindelse til den eller de afdøde.

Jeg har selv mistet nære familiemedlemmer til selvmord over en periode på fem år. Jeg har gennemlevet de faser, der har fået mig til at komme igennem sorgen og tabene til et liv med mening og glæde.


Et foredrag der bryder med tabu
Ensom sorg, svigt, tab, skyld og skam. Ubesvarede spørgsmål, der ikke kan blive besvaret.

Jeg skaber et trygt rum omkring et svært emne.

Deltagerne kan efter foredraget opleve, at de nu kan sætte ord på tabet, de kan mærke sorgen på en ny måde, de får håb, og de kan se, at der er vej videre.


Fra overlevelse til livsglæde, mening og håb
Det er muligt at leve videre med tabet.
Og med tiden kan smerten åbne for accept og dybere mening.

 

Disse skridt er meget individuelle, og deltagerne vil blive imødekommet, hvor de er.

​​​​

​

​

bottom of page