top of page
037.JPG

FOREDRAG FOR EFTERLADTE EFTER SELVMORD       
 

En personlig historie, jeg har gået vejen selv
Selvmord findes i alle sociale lag og inden for alle slags familier.
Fælles for de efterladte er de mange ubesvarede spørgsmål, der rejser sig. En tid med grundig selvransagelse og en oplevelse af, både at have svigte selv, men også at blive svigtet.

Jeg har selv mistet tre nære familiemedlemmer til selvmord over en periode på fem år. Jeg har gennemlevet de faser, der har fået mig til at komme igennem sorgen og tabene til et liv med glæde og mening.

Den første reaktion: Ensom sorg, tab og tabu
Jeg taler til de mange, der er efterladte efter selvmord i de helt nære relationer. Det er (ofte) en meget stille gruppe, der lever i tab, ensom sorg og med skam og skyldfølelser.

Jeg taler til dem, der oplever det menneskelige tab som bevægelser i selve fundamentet i tilværelsen. Som tektoniske plader, der uden varsel rykker på sig under en. Jeg taler til de mennesker, hvor tilværelsen pludseligt ændres, oftest uden forberedelse og uden farvel.

Mange efterladte efter selvmord beskriver en tilstand, hvor livet fortsætter, men ikke rigtigt føles levende. Man fungerer, man holder ud. Ens eget liv er stoppet, mens andre omkring en selv fortsætter som før. Vi ved, at livet bliver nødt til at fortsætte - af mange forskellige grunde. Men livet føles ikke levende. Vi lever ikke. Vi overlever i denne fase. 

En mulig døråbning til indre forvandling og til et nyt livsafsnit
Jeg taler også til de mennesker, der oplever, at sådanne tab kan åbne til eksistentielle dybder. Som med tiden kan blive en døråbning til forvandling og til dybere mening og livsglæde.

Jeg er selv gået den vej, fra det helt ubærlige til et liv med livsglæde, retning og håb. Dette foredrag fortæller ikke om, at tabet en dag holder op med at være det tab, det er. Men det fortæller om at møde smerten i tabet og kan føre til en accept af det skete. Måske kan det endda resultere i taknemmelighed til den udvikling, man selv er nødt til at gå igennem. Og dermed føre til en fri og kærlig forbindelse til den eller de afdøde.
 

INVITATION TIL MULIGE ARRANGØRER AF FOREDRAG
 

Jeg holder foredrag for efterladte efter selvmord

Har dette tema jeres interesse?
 

Jeg har selv oplevelser som efterladt efter flere selvmord i min nærmeste familie og har genvundet et godt, meningsfuldt liv.
 

Derfor holder jeg foredrag rettet til efterladte efter selvmord i deres nærmeste relationer.
 

Jeg fortæller autentisk, varmt og med egen-erfaring, så tilhørerne vil føle sig mødt i, hvor de er nu.

På foredraget vil jeg imødekomme de efterladtes oplevelse af deres nye virkelighed, hvor livet pludselig og ofte uden varsel får en ny oplevelse med ensom sorg, tab og ubesvarede spørgsmål.
 

Jeg vil kunne møde deltagerne i en oplevelse af, at sådanne tab rykker ved selve fundamentet i tilværelsen, som tektoniske plader, der bevæger sig i undergrunden.
 

Jeg vil også kunne møde deltagerne i, at der findes en vej igennem, ikke som et kvik-fix, men som en proces, hvor vi som efterladte gennemgår en indre udviklingsproces, hvor vi vil kunne finde nye værdier og en dybere mening.

Jeg ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Naja Vita Nielsen

KONTAKT
Naja Vita Nielsen
Stibjærgvej 19
4370 St. Merløse
Tlf. +45 40 54 33 83, info@naja.nu, www.naja.nu

DET SIGER DE

Mange andre har deltaget på de videregående retreats og trænings og gruppeforløb med Naja Vita Nielsen. Her har du et lille udpluk af udtalelserne:​
 

  • "Jeg har fulgt Naja Vita Nielsen, siden jeg var midt i tyverne - og ingen har lært mig så meget." Joanna Stryhn, poet og skrivementor

  • ”Anbefaler af hele mit hjerte Najas dybe, grundige og kærlige arbejde. ” Mette Frahm

  • "Det der er så særligt med dig, er det rum af frihed, du kan skabe. Du er ikke en bestemt retning eller tro. Din bevidsthed favner alt, hvad der er i os og giver ro til at vi kan forløse traumer og betingninger i den særlige tryghed, der opstår inde i én, i dit nærvær”. Mehar Kempel

bottom of page