Naja Vita Nielsen



STILHEDSRETREAT / SILENT RETREAT
Stier af nærvær i Skjoldungernes Land ved Hvalsø
Efterårsferien den 15. – 19. oktober 2025
4½ dag i skovens dybe stille ro med meditation, fordybelse, naturgåture, skovbad, fysisk afspænding med TRE og samvær i stille nærvær
Pris 5.650 DKK dækker:
-
Undervisning og facilitering af kursusleder Naja Vita..
-
Fuld vegetarisk, fortrinsvis økologisk forplejning.
-
Indkvartering i delt dobbeltværelse.
Få enkeltværelser er til rådighed mod gebyr 1.000 DKK.
Antal pladser 10 Åben for tilmelding 9
Vil du også med? Fredskovhytten i de stille dybe skove ved søer er et nyt retreatsted i Najas regi, og hvor vi glæder os! Naturens levende kræfter beriger os alle, og hvor vi er mange, der trænger og længes!
Hvis du er på smartphone, findes der en lækker og inspirerende 1 minuts video længere nede, hvis ikke herunder!
Stille, åbent, nært, lytte
Se, mærke, synke, modtage
Sanse, opdage, være, leve
Fordyb dig på dette stilhedsretreat i en ramme af let fokuseret nærvær med aktive og stille meditationer, Gayatri mantra, zenwalks i naturen, afspændende TRE-Tension Release Exercises og lækker mad lavet fra hjertet.
Vil du også opleve det friske, farverige efterår i naturen midt i oktober 2025? Med nydelse af Midtsjællands skønne natur i den sydlige del af Skjoldungernes Land i Fredskovhytten, beliggende i skoven med egen sø. Eller i Pinsen i maj 2026, der matches af alle billederne fra maj i år.
Stier af nærvær
Drømmer du om stille dage, hvor vindens susen og de gyldne blades raslen spejler, hvad der sker i dig?
Ønsker du at fordybe din glæde og din forbundethed til netop tilstedeværelse og nærværskvaliteter i livet?
Ønsker du fire dage i ydre fred, indre ro og skovfortryllelse uden forpligtelser i godt selskab og i skøn natur.
Tag pausen på fire dage, afstem dig med din mangfoldige, ressourcefyldte, indre tilstedeværelse og vend beriget tilbage til hverdagslivet. For at fortsætte integrationen der.
RETREATBESKRIVELSE
Intention
Dette er et stilhedsretreat, hvor intentionen er åbning ind i nærvær og ind i dine indre stier af nærvær. Således at du mere og mere bliver i stand til at leve i dit hverdagsliv og udtrykke og handle ud fra, hvem og hvad du ægte og virkelig er nu. Dette er et retreat, hvor du trygt kan gå på opdagelse i de dybere lag af dig selv under kyndig vejledning.
Retreatformen
Retreatformen, hvor du er hjemmefra og med dage i faste rutiner, vil give de bedste betingelser for at opbygge et både individuelt og fælles bevidsthedsfelt over flere dage uden afbrydelser. Du vil opleve, at dit hjertes åbning nænsomt øges, at dit sind stilner, og at du mærker din krop med velbehag. Indsigter og forvandlende processer vil finde deres vej og kan blive livsforandrende tilstande, som du kan bringe hjem i hverdagslivet.
Meditation og meditative processer
Meditationerne er tilrettelagt, så du vil blive godt instrueret og tryg uanset deltagernes varierende erfaring i meditation.
Meditationsformerne vælges indenfor Gayatri Mantra, Oshos stille og dynamiske meditationer, Shamatha og Vipassana samt fordybende meditative guidninger med Naja Vita. Du vil få en grundig instruktion i de former, som vi vælger.
Gennem dagene vil du, godt støttet af det fælles felt, møde dig selv med nænsomme øjne, klarhed og indefra få berigende indsigter og healing.
Lydhealing i fælles lyd
Ohm chanting, Osho Chakrasound, Osho Nadabrahma eller Gayatri Seven Chakra Mantra har alle lydhealing som en bærende kraft for meditation. Du og det fælles healingsfelt renses med meditative lyde, og du vil få balanceret dit energisystem. Vi finder den form og de lydhealinger, der passer bedst til netop samlingen af os.
Egen indre vejledning
Du vil få mulighed for at udforske intuitionsskrivning både med naturen og direkte med egen indre visdom.
Kroppen og nervesystemets selvregulering
TRE - Tension Release Exercises
Du vil lære en enkel serie på 7 stress- og spændingsforløsende kropsøvelser TRE - skabt af David Berceli. Øvelserne er for alle og understøtter den afspænding, der er nødvendig for, at meditative tilstande og indre fordybelse kan udfolde sig. Se gerne mere på www.treglobal.org.
Zenwalks
Dagenes lange meditative zenwalks og gåture udenfor vil tilføre din meditative fordybelse den fine efterårsmildhed fra Bidstrupskoven. Meditation i kropslig bevægelse i naturen, sansende og med seende øjne vil åbne dig til glæde, indre stabilitet og lykkefølelse. Vi bader i skovens energi.
Ture i naturen - fælles eller alene
Der er mulighed for gåture i de omkringliggende skove og søer eller sidde en stille stund ved søkanterne. Avnsø er en badesø med badebro. Vi vil sammen eller hver for sig vandre en time før frokost i stilhed.
Social stilhed og samtale
Vi vil være i social stilhed i størstedelen af pauserne. At færdes sammen uden chat, hvisken og tilfældig, høflig tale giver os alle et fordybende møde. Med dig selv, med de andre deltagere og med vores fælles felt af nærvær støttet af naturens ro og levendehed.
Nervesystemets naturlige afspænding i stilhed uden forstyrrelser vil give dig ro og rum til at dvæle i levende tilstande af nærvær, som altid opleves glædesbetonet, let og meningsfyldt. I det stille vil en øget inderlighed kunne vokse frem.
Alle får hver dag mulighed for at tale og dele deres oplevelser i fællesskab. Talen sker i grupperummet.
Flere muligheder for nu eller en anden gang
Nyoprettet skovmose med 1,25 km boardwalking, besøg i en underjordisk jordhule med morænelandskab, særligt ritual i labyrint, skovbad.
Kursusleder
Naja Vita Nielsen, Levende Nærvær
Naja Vita har gennem mere end 25 år kontinuerligt afholdt dybdegående retreats flere gange årligt i Skandinavien og tidligere i Europa, Grønland, Indien og Australien. Undervisning varetages af Naja Vita.
Assistent Helle Christina Helving, kropsterapeut, lærer
Forplejning Johnna Vibeke Højrup, professionel kok
Informative links
Fredskovhytten
Langt ude i skoven nær Kr. Hvalsø i den sydlige del af Nationalpark Skjoldungernes Land med Bidstrupskovene og badesøen Avnsø finder vi denne privatejede, enkle og charmerende hytte. Hytten har egen sø, Bøllesø, hvorigennem fine anlagte trædebroer lagt på jordbæltet gennem søen tilbyder os stemningsfulde stier og små opholdssteder ved søkanterne.
Denne særlige og lidt primitive hytte har en firkantet form med en åben atriumgård i midten. Der er stor terrasse mod syd og storslået natur omkring. Med bålplads og lækre teltpladser. Til brug for de af jer, der vil trække sig tilbage i natten og sove helt i pagt med naturen under eller ved store træer.
Hytten er nu under fortsat renovering efter et ejerskifte for et par år siden. Værelserne er smagfuldt malet, og hvert rum er dedikeret til et oprindeligt folk. Isolation af vægge er sket flere steder, køkkenet fremstår flot og med nye opvaskemaskiner. De to gode brændeovne vil holde os ekstra lune i stuerne. Den rummelige stue, hvor dagenes retreatprogram indenfor afholdes, bliver flot oplyst af en række af vinduer mod syd. En ny varmepumpe i spisestuen sørger for stabil rumtemperatur. Der er lavet sivdræn ude, og der kommer andre tiltag på sigt og inden, at vi ankommer i Efterårsferien 2025 og i Pinsen næste år. Se mere på www.fredskovhytten.dk.
Hvordan kommer jeg dertil
Adressen er Fredskovhytten, Tjørnehusvej 9, 4330 Hvalsø. 9 km fra Hvalsø St. Tog fra København H til Hvalsø tager kun 41-42 min. Afhentning kan ske efter aftale, så flere kan ankomme til Hvalsø St. på samme tid. Bus 215 fra Hvalsø St. tager en god halv time inkl. en gåtur på 2,1 km. Samkørsel kan arrangeres, men ikke garanteres.
Indkvartering
Du vil blive indkvarteret i et af de 9 nyistandsatte mindre værelser med hver 2 dobbelt køjesenge. De fem toiletter og bad på gangene er fælles. Sengelinned, håndklæder og indtil videre måske sengetøj eller sovepose medbringes. Det er muligt for få deltagere efter godkendt aftale med Naja Vita at indkvartere sig alene på et værelse. De vil blive fordelt efter først til mølle.
Du vil få den fineste teltplads, hvis du selv medbringer telt.
PROGRAM FOR DAGENE (mindre ændringer kan forekomme)
Onsdag den 15. oktober
14.15 – 15.00 Ankomst. Kaffe, te, snacks
15.00 – 18.00 Fællessamling og opstart af retreat
18.30 – 19.45 Aftensmad
19.45 – 21.00 Meditativ program
21.00 Aftente ved brændeovnen eller ved bålet
Den 16. + 17. + 18. oktober
07.15 – 07.30 Kroppen vågner: lette kropsøvelser
07.30 – 08.30 Morgenmeditation
08.40 – 10.00 Morgenmad
10.00 – 11.50 Meditation og meditativt fordybelsesprogram
11.50 – 12.15 Te, kaffe pause
12.15 – 13.15 Zenwalk og fordybelse i skovene og ved søerne
13.30 – 15.45 Frokost, egen tid, hvile, gåture og skovbad i naturen
15.45 – 18.00 Afspændende TRE-Tension Release Exercises + meditation
18.30 – 19.45 Aftensmad
19.45 – 21.00 Deling + aftenmeditation
21.00 Aftente. ved brændeovnen eller ved bålet
Søndag den 19. oktober
07.15 – 07.30 Kroppen vågner: lette kropsøvelser
07.30 – 08.30 Morgenmeditation
08.40 – 10.00 Morgenmad
10.00 – 12.00 Meditation og meditativt fordybelsesprogram. Deling og egen-evaluering
12.00 – 12.45 Frokost
12.45 – 13.30 Afsluttende ritualer, som lukker retreatet
Kontakt for yderligere information og en snak om dine muligheder at deltage
Kursusleder Naja Vita Nielsen, Levende Nærvær
Tlf. +45 40 54 33 83, info@naja.nu, www.naja.nu
Det siger de
Mange andre har deltaget på retreats med Naja Vita Nielsen – her har du et lille udpluk af udtalelserne:
-
”Anbefaler af hele mit hjerte Najas dybe, grundige og kærlige arbejde. Det er træninger på et meget højt niveau, og jeg vil anbefale dem til alle, som gerne vil i kontakt med sin inderste essens, blive klogere og vokse i kærlighed.” Mette Frahm
-
”Jeg har haft et vidunderligt retreat med en masse læring. Tusind tak for dig! Du gør en forskel!” Sara Liv Warming, 25 år
-
”Tusind tak for en ualmindelig og særlig træning!!! Jeg er meget både rørt og begejstret over at være en del af noget så vildt skønt, som det, der sker i løbet af bare 4 dage…... Sikke en masse du lærer mig – og gør muligt. Når sommeren er ovre ses vi igen – jeg glæder mig allerede.” Katrine Thuesen
-
"Takk for et nydelig retreat!" Anlaug Riise Varhaug
-
”Jeg er så småt ved at lande oven på hjemkomsten og jeg mærker med stor taknemmelighed, hvor meget der fortsat arbejder videre i mig. Jeg skimter mængder af ny frihed forude og jeg glædes. Så endnu engang tak for muligheden, for den måde du holder rummet for os, et helt unikt rum, hvor jeg oplever at det indre arbejder af sig selv.” Joanna Stryhn, poet og skrivementor
-
”Det der er så særligt med dig, er det rum af frihed, du kan skabe. Du er ikke en bestemt retning eller tro. Din bevidsthed favner alt, hvad der er i os og giver ro til at vi kan forløse traumer og betingninger i den særlige tryghed, der opstår inde i én, i dit nærvær”. Mehar Kempel
Informative links
INFLUENZA OG ANDEN SMITSOM SYGDOM
Du skal være rask inden fremmøde og symptomfri.
Jeg gør opmærksom på, at du skal melde afbud, hvis du har følgende symptomer af smitsom art: feber, smitsom hoste, ondt i halsen, forkølet, lungebetændelse.
Det er en god ide og anbefalet at tjekke dine muligheder med dit forsikringsselskab eller din rejseforsikring vedrørende forhold omkring afbud pga. sygdom.
REJSEGARANTIFONDEN
Dette retreat, som er et kursus med indkvartering, betragtes af Rejsegarantifonden som en pakkerejse.
Naja Vita Nielsen er registreret i Rejsegarantifonden med reg. nr. 3605, og pakkerejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
Foto: Dronefoto Fredskovhytten